Rigtig mange af beboerne i Gellerup har svært ved at oprette NemID, få det aktiveret og derefter at lære at bruge den. Men de får hjælp i HotSpotcentrets Folkeinformation, hvor travlheden er på kogepunktet.
Der er fuldt optaget ved alle seks borde hos Folkeinformation på Gellerup Bibliotek denne formiddag i januar. Vejleder Medine Karaman er i gang med at rådgive Halil Arpac, mens flere står og venter på at komme til.
Stor usikkerhed om NemID”De fleste i Gellerup ved ikke, hvordan de skal komme i gang med NemID. Ja, rigtig mange ved slet ikke, at de bliver nødt til at få det,” fortæller Medine Karaman.
”Her i Gellerup er Borgerservice gået i gang med at løfte opgaven i samarbejde med os, fordi vi kender beboerne og området,” forklarer Sami Saidana, leder af Folkeinformation. Beboerne kan også få hjælp på deres modersmål.
Kan føre til konflikter
NemID bliver fremover nødvendigt for at være i kontakt med det offentlige system. Det gælder også indkaldelse af folk til møder med deres socialrådgiver, hvor udeblivelse kan komme til at koste kontanthjælpen.
”Hvis folk ikke får NemID, bliver de afskåret fra de muligheder, som andre har. Det kan skabe alvorlige problemer,” siger Sami Saidana.
Gellerup Bibliotek holder også flere kurser i NemID blandt andet.