Så kan der igen søges penge fra Gellerup Kulturmidler. Ansøgningsfristen er lige meldt ud, og for de mindre projekter er fristen 8. april, så din forening eller projekt skal være hurtigt på banen.
Hent ansøgningsskemaet her. Du kan skrive direkte i skemaet, gemme det og sende det til den mailadresse, som står i skemaet.
De små projekter har et budget på op til. 10.000 kr. Det er den såkaldte "Her og nu"-pulje, som kan søges til f.eks. kunstaktiviteter, workshops, kultur-arrangementer, projektforberedelse etc. Denne pulje kan søges fire gange om året.
Infomøde om den store pulje
Gellerup-puljen er for større projekter, og her gælder fristen 8. april ikke. Men netop denne dag er der et åbent møde for alle interesserede, der har ideer til længerevarende projekter og som vil brainstorme og koordinere med andre parter. Det er i Globus1 og er fra kl. 17.30 til kl. 21. Læs mere i folderen her.
Ansøgningsfristen er 13. maj. Til denne pulje er der kun to uddelinger i år, og næste ansøgningsfrist er 30. september.
I 2013 er der 1.095.000 kr. til uddeling. Heraf indeholder Her og Nu puljen 180.000 kr., og Gelleruppuljen til større og længerevarende projekter er på 915.000 kr.
Læs mere på Helhedsplanens hjemmeside