Har du arabisk eller dari som modersmål? Har du lyst til at tjene penge på det? Hvis du har, så vil ph.d. studerende Andreas Højlund Nielsen gerne have dig til at være med til et sjovt forsøg, hvor du bare skal fortælle, om du kan kende forskel på og vurdere nogle lyde! Det tager en kun time, hvor du skal lave fire små opgaver, og så får du et gavekort til gavekortet.dk. Det foregår på Aarhus Universitet, og tilmeldingen er allerede gået i gang.

  • Du skal have arabisk eller dari som modersmål
  • Du skal være mellem 18-30 år
  • Du skal have normal hørelse
  • Du skal være mentalt rask
  • Du har været mindst tre år gammel, da du kom til Danmark

Projektet handler om at finde ud af, hvordan hjernen opfører sig, når man lærer et nyt sprog, og hvordan hjernen tilpasser sig nye lyde.
”På sigt vil forskningen kunne bruges til, at man bedre kan forstå, hvordan vores hjerner opfatter de lyde, vi hører. I fremtiden vil det også give forståelse for, hvordan vi lærer et nyt sprog, og for hvorfor det kan være så svært at lære et nyt sprog som voksen. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange deltagere med som muligt nu, så vi kan få nogle spændende resultater at arbejde med,” siger Andreas Højlund Nielsen omkring sit projekt.
Det er forskningsassistenten Nynne Horn, du skal kontakte på mailadressen nynnehorn@gmail.com eller telefonnummer 30253280, om at du gerne vil være med. Klik på flyeren og få mere information.