På Gellerupparkens beboermøde torsdag den 18. april i Foreningernes Hus stiller afdelingsbestyrelsen forslag om et nyt sæt råderetsregler.
De vil betyde, at beboerne endelig selv får lov til at male indvendige døre og låger i lejligheden. De nye råderetsregler indeholder en klar anvisning for arbejdet, og varmemesteren skal syne lejligheden først. Hvis de er misligholdt, gives der ikke tilladelse. Den store skydedør mellem stue og soveværelse må fortsat ikke males.
Nyt fra helhedsplanen
På beboermødet kan beboerne i de såkaldte røde blokke, som skal rives ned i forbindelse med helhedsplanen, også forvente at få tidsplan for, hvornår hver enkelt boligblok skal falde. Og dermed også at få at vide, hvornår deres tryghedsgaranti træder i kraft, så beboerne kan begynde at flytte uden at blive ramt af dobbelt husleje.
Ni skal vælges
Endelig er halvdelen af afdelingsbestyrelsen på valg, fordi deres toårige valgperiode er udløbet. Der skal vælges ni medlemmer til afdelingsbestyrelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.