På tirsdag den 28. maj kl. 16.30-19 holder Samvirket sit kvartalsmøde i Foreningernes Hus. Det er som altid åben for ildsjæle og beboere.

Først på dagsordenen er som altid en dialog med Jens Espensen, leder af lokalpolitiet.
Derefter kommer flere diskussioner om helhedsplanen – både den fysiske og den boligsociale:

  • Tryghedsgarantien v. udlejningschef Rune Utoft
  • Proces om nye beboerhuse og byparker v. Per Frølund, Gellerupsekretariatet
  • Nyt om den Sociale Helhedsplan v. Pia Bach-Vedel
  • Erfaringer med forældreinddragelse fra Ramallah v. Rabih Azad-Ahmad

Samvirket griber derefter fat i endnu et vigtigt emne: Sådan får vi flere til at stemme:

  • Planer for Grundlovsdag 5. juni.
  • Ideer til spørgsmål til politikere i grupper
  • Nedsættelse af arbejdsgruppe for højere stemmeprocent ved kommunevalget 19. november

Efter en pause fortæller borgmester Jacob Bundsgaard om sine oplevelser i Gellerup – idet han for tiden har kontoradresse her.
Derefter diskuteres proceduren for valg til Samvirkets styregruppe – et udkast til ny procedure fremlægges. Herefter åben debat med input til en fremadrettet valgprocedure.

Til sidst er det nyt om aktiviteterne i den forestående sommer.

Vil du deltage i Samvirkets møde skal du huske at tilmelde dig. Også, hvis du vil spise med efter mødet. Det skal ske senest mandag den 27. maj kl. 12 til helhan@aarhus.dk