Retten i Aarhus nåede i går ikke frem til en dom om, hvorvidt TV2-journalister opfordrede den såkaldte vanvidsbilist til at køre råddent fra Bazar Vest ud på Edwin Rahrs Vej i oktober sidste år. Bilisten selv skulle vidnet, men både han og et andet vidne udeblev. Sagen er derfor udsat til 3. juli.
Til gengæld kunne TV2 Østjylland afspille et råbånd, der støtter deres egen påstand om, at de ikke har opfordret til rådden kørsel. Fotografen forklarede, at han netop havde slukket sit kamera, men han tændte det igen, da han opdagede, at bilisten startede sin rådne kørsel fra. Det understøtter ifølge TV2, at de ikke havde opfordret ham til at køre råddent.
Anklagemyndighedens påstand er, at der var tale om aftalt spil: at bilisten kørte råddent, så TV-holdet kunne få ‘gode billeder’.
De to vidner vil blive anholdt inden 3. juli, så man er sikker på, at de møder op.