Håb om nye arbejdspladser i Gellerup

Helhedsplanen stræber mod at bringe mange nye arbejdspladser til Gellerup. I hvilket omfang det bliver til mere end de allerede bebudede kommunale stillinger, er dog ikke til at spå om, medgiver sekretariatsleder Per Frølund. Trods sin generelle optimisme kan han heller ikke garantere et fald i den høje arbejdsløshed i området.
2013 bliver efter alt at dømme et bemærkelsesværdigt år for Gellerupparken. Her tages de første skridt til realiseringen af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommunes store, langsigtede fælles projekt. Opfyldes de mange visioner i denne helhedsplan, vil det forandre bydelen fundamentalt. Som bekendt er fremtiden svær at spå om, så om de mange nye arbejdspladser til området overhovedet har hold i virkeligheden, kan kun tiden give et entydigt svar på.
Et af grundelementerne i helhedsplanen er, at den skal være med til at skaffe 1000 arbejdspladser til området. Det er der god brug for, da hver anden voksne beboer i dag står uden for arbejdsmarkedet.
Afhængig af privat initiativ
Indtil videre ligger det fast, at et nyt byggeri over for Bazar Vest skal huse Teknik- & Miljøforvaltningen, ligesom en mindre del af Socialforvaltningen kommer med. Det giver i alt 700-800 ansatte. Resten beror på private investeringer.
"Vores scenarie har hele tiden været, at vi skal i gang med de offentlige tiltag, før vi for alvor kan håbe, at private vil give sig til kende. Vi er endnu ikke så langt, at vi er i dialog med nogen, men vi forventer helt sikkert flere hundrede private arbejdspladser," lyder det fortrøstningsfuldt fra Per Frølund.
I det daglige arbejde som leder af Gellerupsekretariatet koordinerer og planlægger han virkeliggørelsen af helhedsplanen fra kommunalt hold. Han håber, at de fysiske ændringer med tiden skaber flere investeringer, og at en faldende arbejdsløshed kan blive en af de afledte effekter.
Variation vægter højest
Forhåbningerne kan dog blive svære at indfri. Der er i dag intet tilsagn om nye jobs, der udelukkende står mål med Gellerup-borgernes kvalifikationer. Det bekymrer dog ikke Per Frølund:
"Det bliver ikke sådan, og det tror vi i øvrigt heller ikke er vildt sundt, at der kun kommer arbejdspladser, der kan kobles til beboerne. Beboerne skal også have deres naturlige gang i resten af Aarhus," siger han og henviser til socialøkonomiske virksomheder og sociale klausuler som noget af det, der kan øge graden af uddannelse og beskæftigelse til et mere varieret Gellerup.
Hovedambitionen er i hvert fald at åbne bydelen op mod det øvrige Aarhus. Det er drivkraften bag de fem ansatte i Gellerupsekretariatets arbejde, som med stort set hele finansieringen på plads, er klar til at påbegynde det storstilede 20 års projekt i løbet af i år.