Så søger Super8 og ICHA film netop nu roller til Super8 afgangsfilmen ”Exit Neverland”, der skal optages i Gellerupparken.
Exit Neverland er historien om de tre gode venner Osman, Said og Daniel, der er vokset op i Gellerup. De har kendt hinanden siden barndommen og elsker området. Filmen skildrer en ganske almindelig dag i deres tilværelse, hvor de tre drenge træffer en række skelsættende beslutninger, som ikke engang de kan forudse konsekvenserne af.
Følgende roller søges:
‘Said’ (hovedrolle), arabisk herkomst ca. 18 år
‘Daniel’ (hovedrolle), dansk herkomst ca. 18 år
‘Osman’ (hovedrolle), afrikansk herkomst, ca. 18 år
‘Asger’ (stor birolle), dansk herkomst, ca. 35 år
‘Fru Eskild’ (birolle), dansk herkomst, ca. 55 år.
Filmen er skabt med stor kærlighed til Gellerup-området og dets beboere. Instruktøren Chadi Abdul-Karim er selv vokset op i Gellerup, og han ønsker derfor at lave en film, som skildrer miljøet på en troværdig og realistisk made, som alle kan være glade og stolte af.
Har du talent for skuespil, så skynd dig at ansøge til ichafilm@gmail.com  eller info@super8.dk  hvor du kort fortæller lidt om dig selv og hvorfor du er interesseret.
Filmen optages den 18-20. oktober.
For mere information se www.facebook.com/ichafilm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.