Vinder blev han desværre ikke, men en flot andenplads er heller ikke at kimse ad for Gellerups boksetræner Jan Thielemann. Han var den ene af seks finalister i TV2 Østjyllands dyst om at blive Årets Østjyde søndag aften.
Vinderen blev Lone Petersen, der yder en stor frivillig indsats mod fattigdom i Nepal. På andenpladsen kom altså Jan, som fik et godt skudsmål af en af dommerne i konkurrencen, Brian Mathiesen, som selv er boksetræner og blev Årets Østjyde i 2010.
Lige før SMS-afstemningen var slut, sagde Brian:
"Jeg mødte ham tilbage i 1981, og da var han allerede en stjerne – og jeg ligen et par på kassen, da jeg startede!
Jeg har trænet syv af de proffessionelle , som er kommet fra Jan Thielemann. Han har skaffet masser af danske og nordiske mestre. Vi blev noget bekymrede, da Jan blev alvorligt syg for otte år siden, men kun indtil han dukkede op til træning, for han ville ‘skide’ på sygdommen – han skulle bare træne igen!" husker Brian Mathiesen.
Derefter blev vinderne afsløret, og TV2 kunne afsløre, at der var ret tæt løb mellem de seks.
Læs mere på TV2 om afslutningen af konkurrencen