Gellerup Museum har fået ny museumsinspektør.
Det er Anne Katrine Graah Rasmussen, som med en baggrund som billedkunstner, museumsmedarbejder og formand for Kunstnernes Påskeudstilling har solid faglig ballast til at varetage opgaven fremover.
Anne Katrine er født i Brabrand og kender godt til Gellerup, og i dag bor hun i Aabyhøj.
Det har været skiftende studentermedarbejdere, der hidtil har varetaget inspektør-opgaven, men nu er stillingen opgraderet og har 10 timer ugenligt. Arbejdsgiveren er Gellerup Museums Venner, som har fundet finansieringen ved at søge den store pulje i Gellerup Kulturmidler. Af praktiske årsager er hun ansat i Brabrand Boligforening og organiseret i den boligsociale indsats.

Anne Katrine Graah Rasmussen starter i februar i en af Danmarks højeste stillinger i museumsverdenen: Gellerup Museum ligger på 6. sal på Gudrunsvej 16.
www.gellerupmuseum.dk