Det blev en sand triumf for Aarhus Boxing ved det jyske mesterskab i weekenden i Aarhus Arena, arrangeret af Jysk Amatør Bokseunion. Syv boksere fra klubben, som har base på Tovshøjskolen, deltog, og alle syv fik guldmedaljer om halsen.
En vigtig og lidt uventet sejr gik til Rajab Sarwari i let sværvægt. Han var oppe mod Martin Pedersen, som var forsvarende jysk og nordisk mester. Rajab vandt på point.
Fordelingen af de syv guldmedaljer til Aarhus Boxing:
Ungdom

  • U19 – Mahmoud Jabor (mester uden kamp)
  • U19 – Mohammed Abdalla 
  • U15 – Nimer Amer Mahmoud

Kvinder

  • Nadia Helmy Ahmed
  • Diana Nadim

Mænd

  • Adam Bashanov
  • Rajab Sarwari

Snydt for klub-pokalen
Gunnar Berg fra Aarhus Boxing er overmåde tilfreds med de jyske mesterskaber – dog er han lidt utilfreds med, at Aarhus Boxing blev snydt for pokalen for den bedste klub.
"På grund af en regnefejl gik pokalen til Pandrup, som havde seks deltagere og seks mestre," siger han.
Se resultaterne på Jysk Amatør Bokseunion