Fodboldklubben ACFC og de mange forældre, der hjælper til, bliver rosende omtalt i en ny rapport. De gør nemlig det helt rigtige for at sørge for, at børn og unge i Gellerup ikke tiltrækkes af gadeliv og kriminalitet.
Sport er en god måde at få unge ind i gode vaner og normer. Det konkluderer en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling
Dyrker udsatte unge sport mindst to gange om ugen i et halvt år, mindskes risikoen for at havne i kriminalitet. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 158 børn og unge i seks forskellige udsatte boligområder såsom Gellerup, Vollsmose og Tåstrupgård.
Flere trænere fra ACFC er blevet interviewet til rapporten. *trænder og leder i klubben, Afif Abdallah, forklarer, at det solide netværk af forældre er en af årsagerne til de gode resultater:
Klubben har tilknyttet et forældrenetværk af 20-30 voksne, som tager en aktiv del i klubben, for eksemel i forbindelse med turneringer. Her har forældrene fået tildelt en række praktiske opgaver, som de skal løse, og som kan dække over alt fra kørsel til at hente kegler til fodboldtræningen.
Forældrenes synlighed i sportsklubben både kan udøve en uformel social kontrol, der er med til at sikre ro og orden til træning og kamp, og som samtidig har en tryghedsskabende funktion i boligområdet, lyder det i rapporten.
En ungdomstræner i ACFC (hvis navn ikke nævnes i rapporten) supplerer:
”Fodbold kan noget særligt, fordi det er en holdsport. De lærer, at det er holdet, det gælder og ikke deres egen individuelle præstation, men det er tydeligt, at vi skal lære de unge, hvad det vil sige at dyrke holdsport. Vi er nødt til at lære dem sociale færdigheder, som det jo også handler om,
når man dyrker en holdsport."
En anden ungdomstræner fra samme klub hæfter sig ved, at man i ACFC er lykkedes med at skabe et socialt og levende klubmiljø, der medvirker til at holde klubbens unge væk fra en gadeorienteret livsstil:
”De unge vænner sig til at tilbringe deres tid her, og det afholder dem altså fra
at hænge ud på gaderne. Klubben her fungerer nærmest som en magnet for dem."