CVR er normalt noget, som virksomheder har brug for, når de skal registreres i Det Centrale Virksomheds-Register. Men når foreninger i f.eks. Gellerup skal søge om penge fra Gellerup Kulturmidler, så skal de også have et nummer i CVR-registret.
Gellerup Biblioteks IT-café tilbyder lige nu hjælp til CVR-registrering af foreninger.
Interesserede kan kigge forbi Gellerup Bibliotek alle hverdage mellem 10-15, og hvis man vil booke en personlig tid til hjælp kan man skrive til projektmedarbejder Camilla Bech Møller på e-mail: cabm@aarhus.dk eller ringe på telefonnummer 8940 9640.
"Jeg hjælper også gerne med at  aktivere CVR-nummeret, anskaffelse af digital medarbejdersignatur osv.," tilføjer hun. 
Læs her mere om CVR
Din forening kan også selv oprette et CVR-nummer her
Sådan søger du Gellerup Kulturmidler