Politiet vil på tirsdag undersøge, om branden på Bentesvej fredag aften var påsat. Det er en nærliggende mulighed, da branden udbrød i en tom og aflåst lejlighed på 3. sal på Bentesvej 19, og der gik rygter om, at der blev anvendt benzin til at forstærke den voldsomme brand.
"Vi erklær krig" stod der i aftes på ubehjælpsomt dansk på asfalten ved den bygning, der brændte. Mange har tolket den mulige ildspåsættelse som en form for hævn for den dom, som boligretten afsagde med den konsekvens, at de tre protesterende familier i to andre blokke på Bentesvej skal være ude senest 1. august.
Hvis der er tale om hævn, er det en ualmindeligt sølle og misforstået hævn. ‘Hævnen’ er ikke gået ud over hverken boligforeningen, kommunen, boligretten eller andre, som nogen måske har ønsket hævn over – den gik derimod ud over almindelige beboere, der døjede med virkningerne af den kvælende røgudvikling.
Beboere, der ikke hurtigt fik lukket vinduerne, måtte leve med kvælende dunster fra brændende tagpap inde i deres lejligheder. Et arrangement i Foreningernes Hus var tæt på at blive aflyst på grund af generne.
Det hører til historien, at sirenerne først kom et godt stykke tid efter brandens opståen, og mange beboere vidste øjensynligt ikke, at når de kan høre gentagne sirener, skal de gå indendøre og lytte til radioen.
Bygningerne skal væk – hurtigt
Hvis nogen har sat ild på bygningen, vil det være naivt af dem at tro, at de med kriminalitet kan bremse for helhedsplanen. Tværtimod har de nu skabt beviset for, at bygningerne bør fjernes så hurtigt som overhovedet muligt. De tre bygninger er spøgelsesblokke, der skaber utryghed og animerer til hærværk, som boligforeningens direktør Keld Laursen har udtalt.
Man kan også håbe, at de tre familier, der har tabt deres sag mod boligforeningen, nu kan se, at det tjener deres egen og alle andre beboeres sag, hvis de siger ja til boligforeningens tilbud om en erstatningslejlighed?
Anker de videre i retssystemet, så har vi ikke set det sidste tilfælde af hærværk, og deres medbeboere skal leve i fortsat utryghed.