Se på billedet til højre. Fra i morgen er det ‘historie’, da Gudrunsvej nu bliver spærret for gennemkørsel. Der har allerede været arbejdet ved Blok to og ved Globus1 et stykke tid, men bilerne har for det meste kunne passere.
Gellerupsekretariatet oplyser, at fra mandag er det ikke muligt. Der vil være spærret etapevis helt frem til nytår. Gudrunsvej bliver skåret i hak, så farten bliver dæmpet.

Desværre for mange beboere betyder det også, at der bliver længere til busstoppestederne. Buslinje 15 og 35 omlægges. Der er skilte med ny rute ved de gamle stoppesteder.