Haveforeningen Grønærten forsøger noget nyt i denne sommer: grill-aftener tilsat lidt praktisk arbejde. Aftenerne er delt op, så haverne bag Gudrunsvej 66 har grillaften på mandag den 4. august kl. 18, mens havedyrkerne på Dortesvej 15 mødes torsdag den 7. august kl. 18.
Grønærtens bestyrelse kommer med kul, kød, brød og vand, mens havelejerne skal stille med grøntsager – de kan meget vel være dyrket i de små havelodder.
Bestyrelsen tager og hammer, søm og skruer med, så kan der repareres havelåger med videre.
Det er første gang, at Grønærten laver sådanne arrangement for medlemmerne, fortæller Helle Hansen, som er kasserer i bestyrelsen. Formanden er i øvrigt Susanne Schmidt Sørensen, og det tredje medlem er Jamal Mohammad.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.