Er du førtidspensionist, bor du i Gellerupparken eller Toveshøj og vil du gerne arbejde fem timer om ugen? Så kan du få et skånejob som blokambassadør.
Leder af Blokambassadører, Ulla Bording Jørgensen, sendte inden sommerferien opslag ud i alle opgangene, men de har ikke givet mange henvendelser.
"Hvis du ikke selv kan tage jobbet, så kender du måske en førtidspensionist, som kan og gerne vil tjene lidt ekstra oven i pensionen," siger Ulla Bording Jørgensen.
Der skal ansættes 19 blokambassadører, så hver blok har en ansat person, som man kan få nyttige ting at vide af, og som kan være med til at sikre et godt naboskab.
"Som blokambassadør byder du nye beboere velkommen til området, du lytter til beboere og informerer dem om, hvor de kan få hjælp til forskellige ting," fortæller Ulla Bording. 
Man kan kontakte Ulla på tlf. 6155 8561 eller komme ind på Det Boligsociale Sekretariat på Gudrunsvej 10A. Hun håber, at når august er gået, har hun fået ansat de fleste blokambassadører. 
Se også plakaten på forsiden af gellerup.nu