Toveshøjs beboere er inviteret til afdelingsmøde 9. september, og her skal der vedtages et budget for næste år. Ifølge oplægget skal huslejen stige med næsten fire procent.
”Men vi arbejder på at få den ned,” fortæller afdelingsformand Anett S. Christiansen. Der er nogle muligheder for at skære i budgettet.
”Det, vi døjer med, er de ekstra indsatser vi har lavet for at få mere lys på stierne ved blokkene og for at nedbringe hærværk."
”Der er en del tomme lejligheder, men her dækker dispositionsfonden. ”Ellers var vi nok gået bankerot. Men vi ser lyst på det, idet nogle lejligheder i stuen, som har stået tomme længe, netop er blevet beboet med familier, og de siger at det netop er på grund af videoovervågningen!”