For at redde liv, skal du kunne førstehjælp. Du kan lærer at give førstehjælp til en tilskadekomne for at forhindre alvorlige skader eller dødsfald.
Beboerrådgivningen i Toveshøj tilbyder beboerne i Toveshøj et seks timers førstehjælpskursus mandag den 17. november kl.15.30-21.30.
Tilmelding efter først til mølleprincippet. Du kan tilmelde dig hos Beboerrådgivningen i Tousgårdsladen, Edwin Rahrs Vej 6 B, 1.sal tirsdag den 11. november mellem kl.13-15.30.
På kurset lærer du at yde en effektiv og korrekt førstehjælp, dels ved at få det demonstreret af vores kompetente og erfarne underviser Jens Kock, dels derefter selv at øve sig på hinanden samt på træningsdukker.
Du lærer:

·        Førstehjælpens fire hovedpunkter

·        Stands ulykke – Livreddende førstehjælp – Alarmér – Almindelig førstehjælp

·        Overlevelseskæden

·        ABC basal genoplivning

·        Kunstig åndedræt

·        Hjertemassage

·        Nødflytning

·        Heimlich/ blokerede luftveje

·        Introduktion til hjertestartere

·        Forskellige ulykkessituationer

Førstehjælpskursus er gratis og er støttet af Østifterne.

Østifterne støtter projekt ”Nødsporet – håndholdt førstehjælp”, der ses som et godt initiativ, som kan redde menneskeliv i de store boligområder. Østifterne støttede i 2013 i alt 100 projekter blandt andet gratis kurser i førstehjælp sammen med Dansk Folkehjælp, økonomisk rådgivning til voldsramte kvinder sammen med Mary Fonden og Nykredit samt støtte til ferieophold tor udsatte familier.
Har du spørgsmål, er du vedkommen til at kontakte beboerrådgiver Maryam Fereidanian mandag til torsdag mellem 10-15 på tlf.nr.: 20185424 eller mail: mafe@bbbo.dk