Blokambassadørerne Sadia Siyad og Kaltuma Guraa besøger nye beboere i Gellerupparken og Toveshøj. Sadia fortæller:
”Jeg er i virksomhedspraktik som blokambassadør, fordi jeg gerne vil lære flere at kende i området og hjælpe folk. I dag viste jeg en ny beboer ned til Sundhedshuset på Gellerup Bibliotek, hvor hun kan mødes med andre mødre med babyer. Jeg håber, at blokambassadørerne kan gøre det lettere for vores nye naboer at lære området at kende," siger Sadia og fortsætter:
"Mens jeg er i virksomhedspraktik som blokambassadør, arbejder jeg også på at blive bedre til dansk, og jeg håber, at det bliver lettere at finde et job bagefter."
Der er plads til flere blokambassadører i virksomhedspraktik eller skånejob.
Kontakt projektleder Ulla B. Jørgensen på tlf. 6155 8561 hvis du har lyst til at høre mere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.