Hvordan undgår vi, at terrorangrebet i København fører til en hetz mod etniske minoriteter?
Det er emnet for et debatmøde i Gellerup torsdag, hvor flere lokale beboere deltager i panel og som ordstyrer. Aarhus for Mangfoldighed står bag arrangementet.
Debatmødet er torsdag d. 9. april 2015 kl. 19 i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10 A, Gellerup.
Det tragiske terrorangreb i København har ført til en stigende mistænkeliggørelse af etniske minoriteter, både via medier og politikere.
Minoriteterne risikerer at blive udsat for vold, trusler og chikane. Hvordan kan vi alle, uanset kulturel og religiøs baggrund, stå sammen og stoppe denne udvikling? 

I panelet bl.a. Ahmad Halima, Fredens Moske, Emil Olsen, formand for 3Fs Ungdom, og Rune Engelbreth, journalist og forfatter.
Ordstyrer Anne Hegelund, Aarhus for Mangfoldighed og i øvrigt selv beboer i Gellerup. Der er gratis adgang til debatmødet.
Læs mere om Aarhus for Mangfoldighed