Fra døgnrapporten hos Lokalpolitiet Aarhus Vest:
Nogle af Gellerups daginstitutioner har haft ferielukket, og personalet har efter ferien konstateret, at der er begået hærværk på de tre dagtilbud Mågen, Spurven og Lærken, som alle ligger på Gudrunsvej.
I Mågen er noget hegn sparket i stykker, og nogle tagplader på skraldespandsskuret er trampet i stykker. I Spurven er hegnet klippet i stykker, og i Lærken er der ødelagt to ovenlysvinduer.
Politiet vil gerne høre fra vidner, som kan føre os frem på eventuelle gerningsmænd i perioden fra den 10. juli til den 3. august.
Man kan kontakte politiet i City Vest eller på telefon: 8731 1010