Efteråret bliver travlt for Gellerups foreninger og ildsjæle. Foreningslivet er en af de helt store resurser i Gellerup, og de mange aktive får mulighed for at blive styrket og mødes her i efteråret på tværs af foreningerne.

Foreningsunderstøttelsen i Det Boligsociale Sekretariat koordinerer disse dage.
11. september: Foreningsdag
Det bliver en dag i Foreningernes Hus for de ansvarlige i foreningerne. Rådmand Rabih Azad-Ahmad byder velkommen til en aften, hvor udvalgte foreninger fortæller, hvordan de arbejder.
Efter middagen arbejder alle med at producere en ”aktivitetsvæg” med skitser til kommende aktiviteter.
Netværkskoordinator Wissal El-Arid satser på, at der også kommer et oplæg om, hvordan frivillige kan føre ideer frem til konkrete aktiviteter.
3. oktober: Eid Al Adha
Her er beboerne selvsagt med til festen i Nordgårdhallen, men en række foreninger går sammen med Gellerupparken for at gøre dagen til et festligt bevis for det rige fællesskab i Gellerup. Der er planlægningsmøde for alle interesserede foreninger fredag d. 28. august kl. 16 i Det Boligsociale Sekretariat på Gudrunsvej 10A.
2. november: Sundhedskonference
Temadagen er for foreningsaktive, der arbejder med sundhed i bred forstand: livsstil, stress, traumer og så videre. Kommunale medarbejdere, der arbejder med sundhed, deltager på workshops, hvor foreninger kan blive styrket i deres sundhedsfremmende arbejde og få ideer til aktiviteter på tværs.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.