Fredag d. 4. september havde firmaet Mercuri Urval inviteret seks elever og to lærere fra Tovshøjskolen til Match Race på vandet ud for Marselisborg Havn. De heldige var: Yones, Raoha, Samed, Amina, Jamal og Mariana fra 9. klasserne, samt lærerne Johnny og Bertin.
Match Race er kapsejlads for store sejlbåde på 9 meter. Vi var fire-fem elever og en lærer på hver båd plus en instruktør. Match Race handler selvfølgelig om at komme først i mål. Det er vigtigt, at eleverne samarbejder på båden, for der er mange ting, der skal gøres og holdes styr på, når starten er gået.
Der blev sejlet fire kapsejladser med fire både. Eleverne og lærere fra Tovshøjskolen vandt både guld- og sølvmedaljerne.
Vi havde en fantastisk dag på vandet. Her er noget at det, eleverne sagde efterfølgende:
Jamal: ”En vidunderlig dag!”
Raoha: ”Sjovt og spændende, jeg har aldrig sejlet sejlbåd før!”
Yones: ”Det bedste var at vinde guldmedalje.”
Amina og Marianna: ”Vi lærte, hvordan man holder styr på ror og sejl, og det bedste var, når vi skulle vende i fuld fart.”
Samed: ”Det var spændende, fordi vi sejlede med store både.”