Torsdag, fredag og lørdag I efterårsferien stod festteltet ved Yggdrasil klar for at tage imod børn og unge. Voksne fra Gellerupområdet var klar til at tage imod børn og unge, hvor der var mulighed for leg med græskar, cirkusaktiviteter, logokonkurrence og mad over bål.
Bålet var tændt, og der blevet lavet græskarsuppe og snorbrød. Borde og stole var stillet op til forældre, men de stod tomme, da selv forældre også deltog i aktiviteterne. Cirkusaktiviteter var til rådighed, hvor børnene selv kunne deltage.
”Rigtig sjovt at deltage”
Mange unge var mødt op og blandt dem var 9-årige Omar Shaban fra Toveshøj. Han fortæller: ”Det er rigtig sjovt at deltage i aktiviteterne og være sammen med vennerne, og lege med de andre børn.”
Omar var glad for at kunne skabe nye venskaber. Omar var især glad for at lave snobrød, som alle de andre børn på hans alder. Jara på 10-årig var også tilstede som var ligeså begejstret som Omar for aktiviteterne.
Der var alt fra bordtennis og bob til minigolf blandt de mange aktivieteter. Der blev også bygget et nyt omklædningsrum til ACFC.
Græskarmuffins og pizza
Græskar kan bruges til meget andet end at lave lygter og suppe. Derfor blev der også lavet græskarmuffins. I dagenes løb blev der også konstrueret en pizza-ovn af gamle olietønder, som blev taget i brug fredag og lørdag. Somalisk mad blev serveret lørdag aften, hvor Cirkus Tværs gav en forestilling.