Tidligere har Grimhøjmoskeens talsmænd ikke været klare i signalerne, når medierne har spurgt om deres holdning til Syriensfarere. Men i et interview med TV2 Østjylland melder talsmand og formand Oussama El-Saadi klar til de unge:
"Vi prøver at forklare dem, at det er en dårlig idé, at man kæmper mod hinanden som muslimer i Syrien," siger han.
Direkte adspurgt, om han fraråder unge i moskéen at rejse til Syrien, svarer han ’ja’.
Aarhus Kommune bekræfter, at Grimhøj-moskeen har hjulpet myndighederne, så langt færre unge i dag bliver radikaliserede.
"Vi fik et gennembrud sammen med bestyrelsen i Grimhøjmoskeen, og vi fik kontakt til de unge," siger Toke Agerschou, der er fritids- og ungdomsskolechef i Aarhus Kommune, til TV2 Østjylland.