Gellerup: Medier er ofte for negative

Omkring 40 deltog i en livlig mediedebat på Gellerup Bibliotek i aftes, hvor redaktører og eksperter diskuterede flygtninge og integration med de fremmødte. De deltagere, der tog ordet, var generelt kritiske over for medierne, som godt kan gøre mere for at få de positive historier frem – i stedet for helt forudsigelige historier, der rimer på ordet ’ghetto’.
Essa Taha fra Arabisk Kulturforening havde et frisk eksempel på, hvordan de lokale medier går uden om de gode historier, som ellers bliver serveret på et sølvfad for dem.
For nylig og for et år siden har der været succesrige uddannelsesmesser, hvor medierne bare kunne tage for sig af cases og rollemodelhistorier. Men for et år siden kom medierne slet ikke – dog lykkedes det at få TV2 Østjylland til at komme efter ”pres”, sagde Essa Taha.
”I år kunne vi i starten heller ikke få medierne til at komme. Så begyndte vi at skrive om det på Facebook for at presse dem, og så lykkedes det faktisk at få TV2, Stiften og P4 til at komme, og gellerup.nu var der selvfølgelig også,” sagde Essa Taha.
En ny mail hvert eneste minut
I panelet afviste TV2 OJs nyhedschef, Lars Mandal, at stationen lader sig presse til noget.
”Men vi har dagligt kun fire nyhedsjournalister på arbejde, og vi får en mail hvert eneste minut i dagtimerne fra folk, der synes, at deres arrangement bare er det mest fantastiske. Vi kan ikke nå alt. Og vi har ikke nogen ”politik” om en bestemt linje i flygtninge- og integrationsspørgsmål,” understregede han.
I panelet sad også Jan Schouby, chefredaktør på Stiften, og han mente, at hvis der er en skævvridning, så er det også Gellerups egen skyld – de skal selv komme med de gode historier.
Essa Taha replicerede, at medierne bare skal ringe ham op, så kan levere masser af ideer.
Man skal være til stede
En ekspert i panelet, Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kunne bekræfte, at danske medier ofte har en negativ undertone, når det handler om flygtninge og integration.
”Journalistikken må gerne være kritisk. Og den bedste journalistik skabes ved at være til stede. Desværre har journalister i dag meget mere travlt end tidligere,” sagde han.
Det kan medføre automat-journalistik, hvor journalisterne skrive på rygraden og hurtigt kan få politikere til at kræve stramninger, hvis der er ballade i ’ghettoerne”. Hvis noget tilsvarende sker i andre bydele, og etniske danskere er involveret, så er medierne tavse, nævnte en af tilhørerne, Ole Jessen.
’Ghetto’-ordet giver læsere!
Stiftens redaktør erkendte, at avisen ofte anvender udtrykkene ”ghetto” og ”belastet bydel” om udsatte bydele som Gellerup, og at avisen måske skal revidere den tendens.
”Men vi gør det for at få folk til at læse artiklerne. Det er relevant at bruge ordet, når Aarhus Kommune placerer 1000 arbejdspladser i et område som Gellerup," mente han.
Schouby nævnte en positiv oplevelse, som avisens journalister havde i Gellerup. De var taget til bydelen med den vinkel i hovedet, at etniske danskere var bange og udsat for omvendt racisme fra beboerne, men de vendte hjem med en helt historie, idet 29 ud af 30 adspurgte etniske danskere var rigtig glade for at bo i Gellerup og ikke oplevede problemer.