Det går fremad med byparksprojektet. Og det betyder konkret, at beboerne i blok B7, Gudrunsvej 68-76, som har fået næsten hele deres baghave gravet op, bliver inviteret til et møde, hvor de skal være med til at planlægge, hvordan den nye baghave skal se ud.
Haven skal anlægges, når det nye forlængede stykke af Tinesvej er blevet lavet færdig til foråret.
Mødet holdes torsdag den 3. december kl. 17.30-19.30 i Livsværkstederne over Føtex.