Onsdag aften genlyder Foreningernes Hus af musik, når dørene slås op til en international musikaften.
Med bidrag fra Jafra-danserne og Ramallah-spejderne i Gellerup er scenen sat til en aften med kultur, dans og musik fra Palæstina i fokus. Ahmed Abu Samra fra Gellerup spiller og synger, og Nasar Badran, også fra Aarhus, spiller nay (fløjte) for tilhørerne.

Besøg fra konservatoriet i Ramallah
Et af aftenens spændende indslag kommer langvejs fra. Faktisk helt fra Ramallah på Vestbredden, hvor elever fra Edward Said Musikkonservatoriet giver en prøve på deres kunnen. De seks konservatorie-elever gæster i disse dage Aarhus Musikkonservatorium, og har også fundet tid til at lægge vejen forbi Gellerup med deres instrumenter: Oud, nay, percussion, qanoun og cello, samt sang af Samira Kharoubi.

Det hele foregår onsdag 9. december i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A, fra kl. 18 – 20. Der er gratis adgang.

Spørgsmål kan rettes til Imad Kaaouach på telefon 5157 5041

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.