Familierådgiver går på pension: Jeg valgte Gellerup

Ellen Kappel – en af de mest erfarne fagpersoner i familiearbejdet i Gellerup – har netop haft sin sidste arbejdsdag på Familiekontor Vest, som ligger på etagen over Gellerup Bibliotek. 5. februar fylder hun 65, og indtil da afvikler hun ferie og afspadsering, inden hun går på folkepension.
Hjemme i Hundslund ved Odder venter en aktiv pensionisttilværelse på den tre-generationers ejendom, hun deler med sin datter og datterdatter. Plus en del hunde, katte og 55 marsvin! De sidste har stamtavle og opdrættes professionelt. 
I Gellerup kan Ellen Kappel fra sit kontor se over til de store familielejligheder i Blok 7 i Gellerupparken. Hun har arbejdet her siden starten af 90-erne og vil komme til at savne Gellerups beboere, også selv om arbejdet med familier ikke har været uden udfordringer.
”Jeg har altid arbejdet med flygtninge i Vestbyen, helt fra jeg startede som socialrådgiver på områdekontor i Aaby i 1981. Aaby blev senere lagt sammen med Gellerup og Brabrand, og Gellerup var mit positive tilvalg,” fortæller Ellen Kappel.
Hvorfor?
”Familier her er mere forskelligartede end etnisk danske familier, selv om det naturligvis er fælles for alle, at når de kommer til familiekontoret, så er det fordi de har nogle problemer, som vi skal hjælpe med at løse. Vi kunne have veluddannede personer, der var mærket af krig. Andre var analfabeter, og hos nogle var der måske noget med opdragelsen af deres børn.”
Kursus om hver ny nationalitet
”De første år kom de tyrkiske gæstearbejdere, og efter 1986 kom der mange statsløse palæstinensere fra flygtningelejrene i Libanon, hvor der var borgerkrig og bombardementer. Derefter kom der flygtninge fra mange andre lande, og vi besluttede at gennemføre kurser om hver ny nationalitet og kultur, fordi vi ville vide noget om deres kultur. Men der kom jo folk fra så mange lande og kulturer, at vi slet ikke kunne nå at holde kurser om dem,” smiler Ellen Kappel.
”Vi kunne også se, at egentlig var familierne ikke så forskellige endda: grundlæggende ønsker vi jo alle at kunne trives i familien, alle ønsker at være trygge, og at børnene har det godt.”
At gribe ind i familien
Nogle gange er det nødvendigt at gribe ind i en families dagligdag.
”Eksempelvis, hvis der kommer en underretning fra en institution om, at et barn ikke trives, eller der er mistanke om vold i familien. Hvis vi i den situation, gør vi det for at hjælpe barnet og familien, men vi skal gøre det med ydmyghed og respekt for familien.
Mange kommer fra kulturer, hvor familierne ordner det hele, og så kommer vi her og blander os helt ned i detaljen om kost, lektielæsning, opdragelse og alt muligt. Og i værste tilfælde kan det være nødvendigt at tvangsfjerne et barn. Men vi skal gribe ind, hvis et barn mistrives.” 
Gellerup samarbejder
Ellen Kappel har siden 2007 været områdekoordinator på familiekontoret. Det betyder, at hun har været bindeled mellem familiekontoret og institutionerne og skolerne i området. Hun har blandt andet undervist dem og givet sparring.
”Gellerup er vant til at samarbejde og har gjort det i mange år. Institutionerne er ikke bange for at få os på banen. Det var vores tidligere socialcenterchef Gitte Krogh, som indførte Gellerupmodellen, som blandt andet betød, at vi lynhurtigt kunne sætte os sammen, når behovet var der. Vi havde kompetencerne og den nødvendige viden helt tæt på, men efter 2010 er vi desværre blevet splittet op, fordi vi skulle være ”bydækkende”.
”Meget viden om Gellerup er gået tabt,” lyder Ellen Kappels kommentar på falderebet.
Bare der var mere tid
Arbejdet vil hun savne – men ikke de evige omstruktureringer i Socialforvaltningen. Som der endda er en ny på vej af i det nye år.
”Jeg vil sige det på den måde: jeg er lært godt op i omstruktureringer! Jeg ville sådan ønske, at familierådgiverne havde mere tid til at tale i dybden med familierne frem i stedet for at være så bundet op af administrative opgaver, dokumentation og omstruktureringer!”
Læs i morgen lørdag om familiekontorets og lokalpsykiatriens arbejde med traumatiserede familier i Gellerup.