Gellerupscenen genopstår – og vil med din hjælp blive forskønnet i den kommende tid. På lørdag den 6. februar kl. 15 kan du møde kunstneren Hans Krull, som laver en kunstnerisk workshop i løbet af februar og marts.
Eutopia – som er Kulturbyens store satsning i Gellerup – har fra 1. februar overtaget scenen i Gellerup, som senest har været kendt som A-Toget. Inden scenen åbnes, skal foyeren forskønnes. Det bliver et kunstnerisk og socialt projekt.
Du har mulighed for at sætte dit personlige ”fingeraftryk” på rummet – kom og hør hvordan den 6. februar 2016 på Gellerupscenen! Her vil Hans Krull vil fortælle mere om workshoppen.
Alle kan deltage. Der kræves ingen specifik kunnen. Det eneste, der er brug for, er lysten til at være med.
Om Eutopia
Eutopiaer navnet på en paraplyorganisation, der har til opgave at lave kunstneriske og borgermedvirkende, kulturelle events i Gellerup.
Sammen med kunstnere fra hele verden, samt nationale og internationale kulturinstitutioner, er Eutopias ambition at udvikle Gellerup til et sted, hvor ny
europæisk multietnisk folkekultur udforskes.