Nedskæringer rammer Tovshøjskolen hårdt

Aarhus Kommune skal spare penge. Derfor har byrådet vedtaget at spare to-sproglærerne på skolerne i hele kommunen væk.
På Tovshøjskolen drejer det sig om næsten to hele stillinger. Skoleleder Aase Nielsen forklarer, at dette vil få store konsekvenser for skolen, eleverne og samarbejde med forældrene. I det daglige hjælper de med formidling mellem skolen, eleverne og forældrene.  
I et høringssvar, som Tovshøjskolen har forfattet som svar på spareforslagene, står der, at primært de yngre årgange har stort behov for den sprogstøtte, som en to-sprogslærer kan give. Aase Nielsen uddyber svaret og forklarer, at de yder både kulturformidling, tolkebistand og hjælper til en bedre dialog mellem skolen og hjemmet.
De bliver brugt i undervisningen, støtter op, hvis der er brug for et ord på modermålet. Det er, ifølge Aase Nielsen, nemmere at lære dansk, hvis man har er god til sit modersmål, for så har man et sprog at bygge på. Der findes lige nu to-sprogslærere på arabisk og somalisk på Tovshøjskolen.
Hvordan fungerer en dansk skole?
”Nogle gange kan det være svært for fx en somalisk mor at vide, hvordan man er forælder på en dansk skole,” fortæller Aase Nielsen.
Det kan være svært at vide hvilke rolle, man har som forælder, eller hvor meget skolen skal involveres:
”I nogle hjem gør man meget ud af, at man skal være en pæn familie, som ikke skal involvere skolen, hvis der er problemer derhjemme, men vi vil gerne vide, hvis der f.eks. er sygdom i familien, skilsmisse eller andre forhold, der gør, at eleven ikke fungerer så godt i skolen. Hvis vi kender til de forhold, kan vi bedre hjælpe eleven og tage vare på dem på den bedste måde.”
Når skolen har en to-sprogslærer fra samme kultur som familien er det nemmere at have dialog og undgå misforståelser.
De er ikke tolke
To-sproglærerne er ikke tolke. Hvis man bruger en tolk får man ikke kulturformidlingen med, da tolke kun oversætter og ikke kommer i dialog med dem, de tolker for.
I nogle kulturer er det skolens opgave at opdrage børnene. Sådan er det ikke i den danske kultur:
”Vi vil gerne være med til det, men kan kun gøre det i samarbejde med forældrene,” siger Aase.
Hvad gør skolen nu?
Beslutningen er så ny, at Aase Nielsen ikke har et overblik over konsekvenserne, eller hvad de gør, når to-sprogslærerne er væk.
”Vi må se hvordan vi løser opgaverne her på skolen, men de løsninger har vi ikke fundet endnu.”  
Skolen har lærere med arabisk baggrund ansat, men de kan ikke overtage alle opgaverne fra en to-sprogslærer. De kan f.eks. ikke afbryde deres egen undervisning for at gå ind og løse en konflikt i en anden klasse.
Skolelederen erkender, at hun ikke havde regnet med at få så meget ud af høringssvaret:
"Det er en den af demokratiet, så selvfølgelig sender vi høringssvar, når vi bliver spurgt. Vi vidste, at der skulle træffes nogle beslutninger. Jeg havde håbet på, at heldagsskolerne, som har mange tosprogede elever, kunne fritages for besparelsen, men må sige, at jeg ikke er blevet forbavset.”
Aase Nielsen fortæller, at man må se på tingene og måske nøjes med nogle to-sproglærere et par gange om ugen.  De har et år til at finde løsninger, og de skal nok finde en løsning, som selvfølgelig ikke er optimal, men som kan løse nogle af de problemer, som disse besparelser har skabt.
”Der er ingen grund til at sætte sig til at græde over det. Man kan godt tænke øv og det gør man så tit, men så finder man ud af at komme videre. Vi har et år til at finde ud af noget og det gør vi også. Vi skal være kreative og det skal vi nok finde ud af.”