For et lille år siden startede TV2 Østjylland en tv-række, hvor man år for år skulle følge to beboeres holdning til helhedsplanen. For et år siden var de to beboere skeptiske, men det er de ikke længere, viste det seneste tv-klip.
Den ene, Allan Fisker, var meget utilfreds med udsendelsen for et år siden, som efter hans opfattelse blev klippet, så de mange positive ting, han sagde, ikke kom med.
Da journalisten ville have ham med igen, sagde Allan Fisker nej, fordi han følte sig svigtet sidste gang.
Øget tryghed og mange ildsjæle
"Han plagede meget, og jeg bøjede mig modvilligt," fortæller Allan Fisker. Han skrev en seddel og ville læse op af de mange positive erfaringer, han har gjort som mangeårig beboer i Gellerup. 
"Et par af punkterne på min seddel kom da med," siger Allan. I udsendelsen fik han nævnt en øget tryghed og de mange ildsjæle, der er i området. 
"Jeg sagde meget mere, men der kan jo heller ikke komme så meget ud i en nyhedsudsendelse," siger han. 
Denne gang var der flere kilder med, for Allan Fisker havde opfordret journalisten til at kontakte flere af ildsjælene. Således var der også et klip med Chadi Ali Kayed, som fra toppen af Instant One sagde til kameraet, at han kan mærke, hvordan dem med "ja-hatten" nu er de dominerende – de ønsker forandring og kan se alt det positive, der sker.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.