Mandag den 14. marts er der stor debataften i Globus1 – og emnet er den glødende debat om moskeer, imamer og foreningstilskud, der er rejst efter fire tv-udsendelser i TV2.
Debatmødet holdes kl. 18-20.30 og er arrangeret af en række foreninger i området. De skal ikke sidde alene i panelet, idet de har opfordret byrådspartierne til at stille med hver en repræsentant til panelet.
Så det bliver begge sider, som bliver hørt. Både de, der ser kritisk på moskeerne, imamernes rolle og foreningerne bag moskeerne, og de, der mener, at TV2 har begået fejl og har lagt muslimerne generelt for had. Og at debatten har fået borgmester Jacob Bundsgaard til at overreagere og fjerne støtten til den fælles moske i området.
I invitationen fra foreningerne hedder det blandt andet:
"Vi mener, at det er alles pligt at værne om vores demokratiske værdier. Hvordan kan vi i fællesskab styrke byens sammenhængskraft?

Hvilken rolle spiller civilsamfundet og kommunen i forhold til at forebygge parallelsamfund?

Hvilken rolle kan en stor fælles moske spille i forhold til udviklingen af Gellerup og Toveshøj, vil det modarbejde parallelsamfund eller gøre det modsatte?

Formålet med debataftenen er at belyse, hvordan sammenhængskraften kan styrkes.
Det er vores fælles pligt at styrke sammenhængskraft i byen, og at modarbejde tendenser hen imod parallelsamfund, samt arbejde for de danske demokratiske værdier,” hedder det i invitationen

Men hvordan vil vi gøre det?