Fra døgnrapporten hos Lokalpolitiet Aarhus Vest:
Søndag 13. marts om morgenen oplyste en hundelufter, at han havde fundet en sort pose indeholdende 20 mindre poser med hash i noget buskads omkring Sigridsvej. Politiet kom herefter og afhentede det.
Stjålet knallertTirsdag 15. marts kl. 15.23 så en politipatrulje en person smide en knallert fra sig i krydset på Edwin Rahrs Vej-Lenesvej. Føreren stak af, og politiet ledte efter ham, men fandt ham ikke. Knallerten var opbrudt ved tændingslåsen. Knallerten blev sikret og indbragt til politistationen.
Højlydt diskussion
Tirsdag 15. marts kl. 17.35 blev politiet kaldt ud til husspektakler på Gudrunsvej. Det viste sig at være højlydt diskussion om en økonomisk tvist pga. skilsmisse. Parterne blev talt til ro og formanet om, at de skulle opføre sig som voksne, hvorefter politiet kørte fra stedet.