Lige før weekenden, fredag den 18. marts, så politiet en bilist på Edwin Rahrs Vej. Han var i forvejen frakendt sit kørekort og politiet genkendte ham. Manden kan nu se frem til en stor bøde.
Lørdag lidt i klokken 18 blev en WV passat stoppet rutinemæssigt på Edwins Rahrs Vej. Føreren virkede lidt sløv, og han blev testet for alkohol og euforiserende stoffer. Det viste sig, at være euforiserende stoffer. Bilisten blev anholdt og kørt til politistationen, hvor der blev taget blodprøve.
Søndag cirka. kl. 00:30 blev politiet kaldt ud til høj musik på Gudrunsvej 42. Politiet var ikke i tvivl om hvilken lejlighed, der var tale om og bad festdeltagerne skrue ned for musikken. Roen var herefter genoprettet.
I går aftes, tirsdag d. 22. marts, så politiet en Motorcykel, der stod parkeret uden nummerplade ud for Janesvej 21. Motorceyklen var tidligere set kørende rundt i området. Da politiet stod med motorcyklen kom en person til stedet og forklarede, at han var ejer af motorcyklen. Da det ikke var muligt at fastslå ejerskabet, på grund af et utydeligt stelnummer, blev motorcyklen bragt ind på politistationen for nærmere undersøgelse