Ni gange i maj kan man deltage i en vandringsforestilling om livsfortællinger. Forestillingen foregår på Mols, og der er medvirkende fra både Mols og Gellerup. Det er blandt andet unge fra Ramallah-Spejderne, Jafra Danserne og flere.
Der går gratis busser fra Gellerup til Mols og retur på spilledagene, som er:
- Urpremiere: 12. maj
- Forestillinger: d. 13., 18., 19., 20., 21., 22., 25. og 26 maj.
Man køber billet på Aarhus Teaters hjemmeside
Amatørerne fra Gellerup spiller sammen med elever fra Femmøller Efterskole, i et samarbejde med professionelle scenekunstnere, den tyske instruktør Uta Plate og Aarhus Teater.
A Way handler om livsfortællinger og livsvalg, og hvordan vores erindringer altid er forbundet med et landskab, med et bestemt sted. De unges drømme, og de ældres erfaringer.
Publikum kommer til at gå rundt ”inde i” forestillingen, som er spredt rundt omkring i landskabet. Her vil man møde forskellige optrædende, fortællinger, optrin, og musik, mad og dans.
Se også mere på www.secrethotel.dk
Secret Hotel gør opmærksom på, at forestillingen ikke er egnet for gangbesværede.