Hvis du som beboer i Gellerup får lyst til en omgang minigolf, skal du ikke lede længe efter det. Chadi Ali Kayed fra Den integrerede Klub har fået 25.000 kr. af Byggerodsoasen til indkøb af baner og udstyr.
Gellerup C har haft et forsøgsprojekt kørende hvor grupper kunne indlevere deres idéer eller projekter. Der var dog kun penge til tre projekter. Chadi var ikke en af de tre heldige i første omgang. Men da Gellerup C synes hans idé var så god, fik han pengene gennem Byggerodsoasen til at købe ind til golfprojektet. Ud af disse penge har Chadi indkøbt seks flytbare baner og udstyr som er gratis for beboerne at bruge.
Banerne har allerede været i brug, og næste gang beboerne i Gellerup kommer til at se dem, er til Eidfesten som 12. eller 13. september. Dette er dog ikke første gang de bliver taget i brug, da minigolfbanerne allerede har været brugt til madmarkeder nede i byen og til bygade festen for den nye vej her i området.
Chadi siger, at det vil forblive gratis for beboerne i området at spille, da det er en gave til dem alle som kompensation pga. byggerodet. Da banerne er flytbare er det muligt at tage dem med ud på et grønt areal, hvis du ikke har lyst til at spille på en bunke jord.
Hvis lysten skulle være der til, at spille minigolf på en solrig sommerdag, eller en grå og kedelig efterårsdag kan Chadi Ali Kayed kontaktes og derefter udlevere banerne efter aftale. Find Chadi i E&P-Huset, hvor han arbejde. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.