I fredags og lørdags tog hele afdeling 5’s bestyrelse og to arkitekter fra Pluskontoret, Suna Cenholt & Daniel Kjær Olsen, på studietur til København og Malmö for at få inspiration til at bygge det kommende sundheds- og beboerhus.
Så snart de kom ind i bussen, satte de sig rundt om bordet og snakkede om, hvilke visioner de havde for sundheds- og beboerhuset.
Det der blev nævnt ofte var et hus der kunne rumme fælleskabet, et sted hvor man føler sig hjemme og et sted hvor alt er åbent og synligt. Og et sted som kan tiltrække mennesker.
Sundhedshus Vesterbro
Første besøg gjaldt Sundhedshuset København. Det har tilbud til folk som har behov for et genoptrænings- eller stresshåndteringsforløb, til dem med kronisk sygdom og til dem, som har brug for hjælp til rygestop.
De tog forbi Sundhedshuset for at høre, hvordan huset fungerer og hvordan tilbuddene tilrettelægges, så man når flest mulige beboere.
Det var også for at høre, om samlingen af sundhedstilbuddene i sundhedshuset har haft en effekt på borgernes sundhedstilstand i området.
Center for kræft og sundhed
Center for Kræft og Sundhed København ved Københavns Kommune er et gratis tilbud til alle personer, som er berørt af kræft. Det gælder både kræftpatienter, pårørende og efterladte.
De modtager borgere fra den dag, de får stillet en kræftdiagnose.
Dette center var vigtigt at bvesøge for at se et hus, som har fokus på skabelse af uformelle og hjemlige rammer omkring sundhedsaktiviteterne. Og for at se, hvilken betydning det har for mennesker.
Garaget, Malmö
Garaget er ‘en forlænget dagligstue’, det er et åbent mødested for alle i alle aldre, og det er også et lokalbibliotek. Det er et kreativt værksted, en scene til arrangementer og en økologisk café.
Næsten hver aften sker der noget på Garaget. Alle arrangementer er åbne og gratis for alle. Der eret bederum og et bedetæppe til de muslimer, som havde brug et stille rum til at bede i.
Garaget skulle besøges, fordi deltagerne skulle studere et kvartershus der bruger bibliotek og café som basisattraktion.
De skulle se, hvordan et lille sted kan indrettes multifunktionelt med funktionsbokse, og hvordan et kvartershus kan bæres af et lokalt engagement.
Västra hamnen_Bo01
Bo01 er nu et nyt, populært, attraktiv bydel i af udkanten Malmø og et førende international eksempel på bæredygtig byudvikling. Bydelen rummer c. 600 boliger, kontorer, butikker og andre serviceerhverv. Bæredygtigheden handler også om mødet mellem mennesker og om at mindske risikoen for ghettodannelse.
Hvorfor skulle Bo01 besøges? For at se et eksempel på en moderne by, hvor der er arbejdet med stor variation, tæthed og bæredygtighed.
Men gså for at få inspiration til, hvordan en fortætning (dvs. tættere bebyggelse) af Toveshøj og Gellerup kunne gribes an.
Absalon CPH
I August 2015 åbnede Absalon dørene på Sønder Boulevard på Vesterbro i København. Absalon er forhenværende kirke og byens nye folkehus, hvor lokale og resten af byens beboere kan mødes og være sammen på nye måder. Absalon er stedet, hvor du kan møde din nabo, hænge ud med dine venner eller tage dine bedsteforældre med til et slag klodsmajor.
Absalon skulle også besøges for at se et lille kvartershus, der rummer et væld af aktiviteter, at få inspiration til hvordan huset drives, og høre hvordan kvartershuset bidrager til fælleskabet i bydelen.
Afrunding på studieturen
Da bestyrelsen og de to arkitekter var færdige med at se de forskellige ting, satte de sig igen ind i bussen for at snakke om hvilke tre ting, som var vigtigst og gav størst indtryk.
De få ting som blev sagt mest og som alle var enige om, var:
- store rum med højt til loftet
- en følelse af hjemlighed og nærvær
- fortætningen
- glasruder så alle kan se ind og få en følelse af at de er velkommen
- og det sidste var, at det ikke skal være en kopi af alt, som er blevet set men det skal være et hus, som skriger ‘Toveshøj’ og som viser alle dens gode værdier.