Vil du høre den gode eller dårlige ‘ghetto’-historie?

"En gang ‘ghetto’ – altid ‘ghetto’"?
Eller: "Man flytter ind i Gellerup uden ret mange resurser – man flytter ud med job i hånden og en god uddannelse. Opholdet i området har været godt for den enkelte, men tilbage i bydelen bliver dem uden arbejde."
Begge historier kan være sande, så alt efter temperament kan man vælge at lytte til den ene eller den anden historie. Det slår en rapport fra Kraks Fonds Byforskning fast, og det er der ikke så meget nyt i.
Projektet har undersøgt flyttemønstre i udsatte boligområder fra 1985 til 2013, og det vigtigste resultat er, at tilflytterne oftest har dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. De, der herefter får uddannelse og arbejde og dermed flere penge på hånden, vælger ofte at købe hus eller finde en anden boligtype, som ikke findes i det udsatte boligområde.
Altså: den enkelte beboer eller familie bliver "løftet" og flytter væk, mens der ikke sker en positiv udvikling med området selv. Kommunerne fortsætter med at give de mest resursesvage borgere lejligheder i de udsatte boligområder.
Men måske skiller Gellerup sig ud? Forskningsprojektets tal har slået alle de udsatte områder sammen, men Gellerup har præsteret bedre tal for uddannelse og markant faldende kriminalitet. Til gengæld er beskæftigelsen ikke steget, netop fordi folk i job ofte vælger at flytte videre.
Gellerup gør det bedre
Gellerupsekretariatets programleder, Per Frølund, var i TV onsdag morgen for at forklare, hvordan Gellerup kan gøre det bedre:
"Vi gør det anderledes, fordi vi har en fysisk helhedsplan med nye veje, nye boligtyper, bypark og meget andet. Vi ved fra forskning og udenlandsk forskning, at fysiske ændringer kombineret med sociale indsatser virker. En af fejlene er, at der har været for ensartede boligtilbud, og det retter vi op på," siger Per Frølund.
Undersøgelsens rapport ligger her.