Nanna Kold er ny sekretariatsleder i Det boligsociale Sekretariat, hvor hun blandt andet skal stå for planlægningen af den nye boligsociale helhedsplan. Den anden nye post er at varetage sekretærfunktionen for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse.
Hun kommer til Brabrand Boligforening fra en stilling som projektleder og direktionsassistent hos Dignity, der beskæftiger sig med traumatiserede flygtninge.
Hun har ikke tidligere arbejdet i en boligforening, men det der tiltrak hende ved arbejdet i det boligsociale var blandt andet nærdemokratiet, beboerinddragelsen og det tværfaglige samarbejde, som hun har mange erfaringer med fra sit hidtidige arbejdsliv, blandt andet i det kommunale
Ejerskab er vigtigt
I tæt samarbejde med den nuværende fungerende leder for det boligsociale sekretariat, Kristian Bjerring Lauritsen, vil Nanna Kold samle trådene i Den Boligsociale Helhedsplan 2018-21. Hun er interesseret i udviklingsaspektet i Helhedsplanen og vil især være fokuseret på at skabe ejerskab blandt planens forskellige interessenter. Det er vigtigt for hende, at de kan se sig selv i den.
Som sekretær for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse vil Nanna være fokuseret på at skabe sammenhæng mellem servicefunktionen og det boligsociale. Hun afløser Connie Nedergaard, der får nye opgaver i Brabrand Boligforening og i øvrigt fortsætter som Toveshøjs afdelingssekretær.
Lige nu bor Nanna i Viborg, men hun er i færd med at flytte teltpælene op og flytte hele familien til Aarhus.
Vi byder Nanna velkommen, og glæder os til samarbejdet!