Beboerne på Bentesvej og Edwin Rahrs Vej må belave sig på byggestøj fra den helt tidlige morgenstund. Helhedsplanen har sendt følgende rundt til beboerne:
"Byggeriet af Aarhus Kommunes nye kontorhus på hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Edwin Rahrs Vej holder tidsplanen. Entreprenørfrmaet A. Enggaardskal nu i gang med at støbe halvdelen af betongulvet til parkeringshuset.
Arbejdet begynder torsdag den 23. marts kl. 04.00 om morgenen og kan vare op til 24 timer. Lastbiler vil køre beton ind på byggepladsen fra kl. 04.00.
Torsdag aften og natten til fredag arbejder de på at gøre gulvet glat. I den forbindelse vil nogle af jer kunne høre støj fra benzinmotorer. Det er desværre nødvendigt at tage natten til hjælp. Vi håber, at I ikke bliver alt for generet af natarbejdet."