Det er nu fem år siden, jeg første gang kom til Gellerup. Jeg skulle løbe et lokalhistorisk projekt i gang under Den Gamle By. I lokale Gellerup’ere kunne her berette om jeres liv, og hvordan I oplevede forandringerne i området.
Som del af det lokalhistoriske projekt opstod to lukkede tilbud, nemlig en ungeklub og en voksenklub. Ungeklubben, Museumsklub Gellerup, har fokus på formidling og kulturhistorie, mens voksenklubben, Dokumentationslauget Gellerup, har til opgave at fotodokumentere forandringerne i området.
Museumsklub Gellerup har igennem årene arbejdet med mange forskellige temaer. Vi har i klubben lavet en del udstillinger, blandt andet ‘Farver i Gellerup’, Teenagehjem, og nu ‘Pigeliv’, der kører på Gellerup Museum.
Klubbens medlemmer har også lavet udstillinger udenfor Gellerup og blev, grundet deres dygtighed, en del af formidlingsarbejdet i Et Somalisk Hjem i Den Gamle By. Her indrettede klubben en del af børneværelset og skabte et vigtigt formidlingselement, nemlig en Facebook-tråd (udstillingen kan ses frem til 17. april 2017).
Lukke og genopstå?
Medlemmerne i museumsklubben er nu videre i 9. klasse og på gymnasiet, og det er derfor tid til at lukke klubben. Der er et lokalt et ønske om, at klubben skal genopstå med en ny gruppe.
Det er muligt at se et lille udpluk af klubbens udstillinger på Gellerup Museum som del af udstillingen ‘Pigeliv’, som er lavet i samarbejde med Familienetværk.
Dokumentationslauget fortsætter og optager nye medlemmer. Kontakt mig på: dgs@dengamleby.dk, tlf.: 41850861. Efter 1. juni rettes kontakten til aal@dengamleby.dk.