Masser af spørgsmål – lige fra helhedsplan til trafik og affald. Det var en god ide at holde et summemøde i Gellerupparken i sidste uge, hvor beboere kunne møde deres afdelingsbestyrelse og få spørgsmål rejst – og nogle gange besvaret.
Cirka 25 beboere unge, voksne og ældre deltog, inklusiv Nasir, Nezar, Youssef og Helle fra afdelingsbestyrelsen. Helle Hansen tog et stikordsreferat med spørgsmål og foreløbige svar:

  • Hvad har vi som beboere fået ud af Helhedsplanen? Svar: Vi ved det har taget lang tid, men nu kommer renoveringen, nyt beboerhus, ny park, bedre omtale – og løst negativ udvikling med tomme lejligheder).
  • Hvornår går vores renovering i gang? Svar: Start på B4 i 2017, B7 i 2018 – og derefter formentlig 2-3 blokke pr. år, 6-7 år i alt. Der kommer en vejledende renoveringsplan efter sommer, som anslår hvilket år en blok renoveres).
  • Kan jeg flytte under renoveringen og spare huslejen? Svar: Det kommer an på, hvor du bor. Det er planen, at basisrenovering foregår mens man bor i lejligheden. Men der kan tages individuelle hensyn.
  • Vedligholdelsesreglementet – hvorfor må man ikke male sort træmaling / hvad hvis man har mange penge, hvorfor ikke bruge dem på nyt køkken? Svar: Afdelingsbestyrelsen har lavet nyt forslag til vedligeholdelsesreglement, som kommer på dagsordenen til beboermødet den 20. april.  Forslaget tager højde for mange af de ting, der bliver spurgt om.
  • Cykelparkering: Når der kommer renovering, bliver der så aflåste cykelstativer? Svar: Parkering af cykler er med i arkitektkonkurrencen – og vi er meget opmærksomme.
  • Den nye vej på Bentesvej er meget smal – og bump ødelægger vores biler (Svar:
    Det er en sag for  kommune og politi.
  • T-krydset ved ny Bentesvej og Gudrunsvej er meget farligt. Der er fodgængerfelt, men ingen lyskurve – skolebussen afsætter børn – og det ser farligt ud. Høj fart på biler. Også et problem at krydse Edwin Rahrs Vej vest for broen. Svar – vi tager det med til Ad hoc 1. (styregruppe for helhedsplanen)
  • Indkørsel til B3: Forvirrende, fordi man risikerer at køre ned ad sti. Svar: Vi giver det videre til projektleder i boligforeningen.
  • P-problemer både ved B1 og B3/B4, når der er store arrangementer i Foreningernes Hus og Globus1 – ide om, at beboere skal have p-tilladelser i bilruden. Svar: Vi overvejer løsninger.
  • Affaldsøer – aflåste? Svar: Vi arbejder på nye containergårde med brikløsninger og evt. videoovervågning. – fortælling om Rumstation – ide til at lave byttecentral med brugt tøj).
  • Forslag – at der hver måned udsendes brev med nyheder fra afd. 4, om hvad bestyrelsen beslutter Svar: Referater kan ses på bbbo.dk, men god ide.
  • Opslagstavler i opgange – opslag forsvinder – løsning som Gudrunsvej 10? Svar: vi vil have G10-løsning overalt.
  • Beskidte trapper, træls! Bentesvej 39 er meget beskidt. Forslag: Gøre rent selv? Svar: gode ideer, en stor udfordring, som vi skal hele tiden arbejde videre med, måske hjælp af blokambassadører.
  • Spørgsmål om aktivitet for unge, som ikke går i klub – et sted, man kan være… Ide: Ungeråd – tre har meldt sig som interesserede: Mohammed G28 (14 år), Nikita G10 (13 år), Khaled G2 (15 år).

Enighed om, at det var et godt møde, som vi håber at kunne gentage med to-tre måneders intervaller.
Alle opfordres til at deltage i beboermødet den 20. april kl. 19 i Foreningernes Hus – og overveje at stille op til bestyrelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.