Mange hold har meldt sig på det seneste til Stafet for Livet Brabrand, som holdes fra lørdag kl. 11 til søndag kl. 11. Billedet herover viser de 10 hold, der var tilmeldt fredag aften.
Men der kan nå at komme flere via hjemmesiden – eller du kan også vælge at støtte et af de nuværende hold. Begge dele foregår via hjemmesiden.
De 10 hold har tilmeldt i alt 88 deltagere, der går eller løber forskellige distancer ved Foreningernes Hus. Man løber ikke hele tiden, men hygger sig for det meste inde i Foreningernes Hus, hvor der foregår forskellige aktiviteter og konkurrencer.