I næste uge kan du se det smarteste lille hus, der kan bruges af de absolutte begyndere på boligmarkedet, typisk studerende og nyankomne til landet.
Huset hedder "Venligbolig" – og navnet er nok inspireret af  Venligboerne, der arbejder for bedre forhold for flygtninge.
Huset er stillet op ved mellem E&P-Huset og Gazellefarmen på ‘Blixen’, og det kan ses i dagene 20.-24. november. Mellem 9 og 15 på disse dage er der åbent i huset, ellers kan man aftale besøg i E&P-Huset.
Boligen udstilles som led i Almene Boligdage, som holdes hen over weekenden 17.-19. november.
Det første projekt bliver realiseret med 36 boliger på Frederiksberg, hvor danske unge skal bo side om side med flygtninge. Konceptet bygger på hverdags-venskaber og en "Buddy-ordning", hvor de studerende spiller en central rolle i integrationsindsatsen ved at være hjælpsomme værter for deres nye naboer.
Der er flere størrelser af VenligBolig – her er grundplanet for en bolig på bare 40 kvadratmeter.