Jeg fandt gnisten igen i Verdenshaverne

Vi får en kop nes-kaffe i Verdenshavernes kaffestue, som ligger på Ladens første sal, ovenpå cykelværkstedet. Ole Michael Jensen, 55 år og beboer i Søvangen, fortæller, hvordan hans liv tog en positiv drejning, da han for halvandet år siden startede i Verdenshaverne.
Ole er tidligere pædagog, men blev førtidspensioneret på en psykiatrisk diagnose. Hans sociale liv gik efterhånden i stå, så det var godt for ham at arbejde i Verdenshaverne. KLAP-jobprojektet for førtidspensionister skaffede ham kontakt til projektleder Elin Kyhl.
”Jeg har fået udvidet min horisont. Jeg er blevet mere favnende og mere klar i hovedet. Der er jo ikke noget mere afstressende end havearbejde,” fortæller han.
”Jeg fandt gnisten igen efter at have gået hjemme på førtidspension. For det her er et specielt projekt. Vi er ikke mange, og vi har hver vore problemstillinger at slås med. Vi gør, hvad vi kan, og i det tempo, som passer os hver især. Verdenshaverne tager hånd om skæve eksistenser som os, og her er en utrolig god dynamik. For det sociale er i orden, vi snakker meget med hinanden og giver hinanden en hånd, for vi er jo ikke lige gode til alting. Jeg selv er mest til det kreative, jeg er egentlig ikke den store havemand, men jeg kan lide at være her.”
Frivillig basis
Efter 31. december står foreningen Verdenshaverne alene med haverne og aktiviteterne, fortrinsvis på frivillig basis, samtidig med at den søger samarbejder og finansiering, så de grønne jobs i hverdagsteamet kan bibeholdes.