En 27-årig mand blev i går kl. 12.30 anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse, efter han havde blottet sig for flere kvinder på stisystemet ved Toushøjskolen i Brabrand.
En patrulje blev kaldt til stedet, da politiet havde fået to anmeldelser fra kvinder, der havde set manden stå og blotte sit lem foran dem på stien.
Hjælp fra borger
Under kørslen derud fik patruljen kontakt med en anden mand, der fulgte efter blotteren og hurtigt kunne guide politiet frem til ham. Han blev anholdt på stedet, sigtet for blufærdighedskrænkelse.