Opdatering: Skraldesuget er åbent igen pr. 11. april.
Skraldesuget i Gellerupparken og Toveshøj er lukket på ubestemt tid.
Det skriver Anett Sällsäter Christiansen, formand for afdelingsbestyrelsen på Toveshøj, i et opslag i Facebookgruppen "Toveshøjs beboere" her til aften.
"Der er desværre blevet gravet nogle ledninger/rør over til skraldesuget. Det betyder at suget er stoppet i både afd 4 og 5" skriver Anett i opslaget, der også skriver at der er ved at blive sat containere op.
Anett Sällsäter Christiansens opslag på Facebook. Screenshot.
Containere i stedet for skraldesug blev beboerne meget bekendt med sidste sommer, hvor skraldesuget var nede i en lang periode på grund af hærværk.
Anett Sällsäter Christiansen slutter med at skrive at hun vil holde beboerne orienteret, og det vil gellerup.nu også.