Med små selvbyggede polytunneller har Verdenshaverne i Gellerup og Toveshøj fået både grøntsager og fællesskaber til at vokse. Det har givet beboerne mod på sammen at dyrke og høste grøntsager det meste af året. Nu har Verdenshavernes Venner udgivet en scrapbog om projektet.
Der er ikke meget, der kan måle sig med oplevelsen af at smage på en friskplukket tomat. Den oplevelse har en del af beboerne i Gellerup og Toveshøj fået for første gang i løbet af de sidste par år. Og nogle af dem har fået lyst til at lære mere om havedyrkning.
Det er nogle af resultaterne af, at Verdenshaverne i Gellerup for to år siden gik i gang med at dyrke grøntsager i såkaldte polytunneller: Et gennemsigtigt ”låg” over højbedene, der gør det muligt at høste grøntsager i en større del af året – typisk fra april til oktober.
”Det har været en sjov rejse, hvor vi har lært rigtig meget. Blandt andet har vi opdaget, hvordan dyrkningen af grøntsager kan styrke naboskaberne, hvor man bor. Alle kan være med på et eller andet niveau,” siger Anett S. Christiansen, som sammen med Lars Skydsgaard har været en drivende kraft i projektet.
Thuy har lavet en aftale med sneglene i sin have. Hun samler dem sammen i en spand og flytter dem langt væk fra haven og giver dem et salathoved, og siger at de skal blive der. Det virker!
De bor begge på Toveshøj, hvor især beboerne i en række opgange på Lenesvej engagerede sig i dyrkningen.
Samtidig har frygten for, om mere destruktive kræfter ville ødelægge haveglæden, vist sig helt ubegrundede. Tvært i mod har mange været nysgerrige og har bidraget på forskellig måde. For eksempel har forskellige beboere sørget for at luge eller vande planterne, når de kom forbi og opdagede, at der var behov for det.
”Vi fandt hurtigt ud af, at der er forskellige niveauer for beboernes engagement. Og jeg tror, at mange beboere, som ikke har haft haver før, har fået sig en oplevelse,” siger hun.
Ældgamle dyrkningsmetoder
Verdenshavernes Venner har nu udgivet det, de kalder en ”scrapbog” om projektet med titlen ”Sammen om en polytunnel”.
I 2019 fik foreningen 108.000 kr. fra et EU-støttet globalt projekt ved navn SiEUGReen. Foreningen valgte at bruge pengene til at eksperimentere med at etablere isolerede fælleshaver og højbede i Gellerupparken og Toveshøj for at forlænge dyrkningsperioden for grøntsager.
Drømmen var desuden, at de såkaldte polytunneller fulde af forskellige afgrøder ville få ejerskabet og livet mellem husene til at vokse.
”Sammen om en polytunnel” fortæller om, hvordan projektet udviklede sig undervejs. Udgangspunktet var dog ældgamle dyrkningsmetoder kendt af gartnere og landmænd.
Især beboerne på Lenesvej har taget polytunnellerne til sig, og de har gennem de sidste par år været med til at skabe sammenhold og samvær omkring dyrkningen. Foto fra “Sammen om en polytunnel”.
”Vi har ikke kunnet finde noget nedskrevet om de principper, så nu har vi samlet, hvad vi har lært,” fortæller Lars Skydsgaard, som blandt andet har stået for at udtænke konstruktionen af de særlige låg, der gjorde det muligt at starte dyrkningen i det tidligere forår.
”Vi gik meget op i valg af materialer og metode, så vi kunne undgå spild,” siger Lars Skydsgaard. I scrapbogen beskriver han konstruktionen, der gør, at låget kan åbnes, når det bliver for varmt for planterne.
Friskhøstet spinat ved juletid
Han har taget afsæt i de klassiske palle-mål 80 x 120, der gør det let for eksempel at sætte en ramme omkring en træpalle. Tilsvarende kan man bruge de såkaldte selvvandingskasser i flamingo, hvor man kan anbringe en plantesæk ovenpå.
Elins Fælleshave trænger til at blive vandet og det gør børnene også næsten hver aften. Her mødtes vi med beboere og familier fra blokken, som alle har brug for at snakke og mødes på afstand rundt omkring i Elins have
Undervejs har han konstrueret ben til låget, så det blev hævet op, og der for eksempel var plads til tomatplanter. Insektnet har her vist sig nyttige som sider.
Have-entusiasterne har blandt andet kunnet høste spinat og salater ved juletid og har haft succes med at plante for eksempel hvidløg i det sene efterår.
”Man kan stort set så og høste hele året – selvfølgelig forudsat at man vælge de rigtige tidspunkter for de forskellige afgrøder. Især kan man om foråret starte væksten betydeligt tidligere end normalt,” siger Lars Skydsgaard.
”Det er altid muligt at være med”
Men først og fremmest gav de små nyttehaver næring til de lokale fællesskaber. Men der gik lidt tid, fortæller Anett S. Christiansen. Folk skulle lige opdage, at haverne ikke var private, og at alle var velkomne til at engagere sig, som de nu havde lyst.
”Nogle er fantastisk entusiastiske, mens andre bare var glade for, at der var noget grønt omkring dem, og at der var nogle mennesker i gang,” fortæller hun.
Tænk jer at høste kartofler i marts – ægte Gellerup kartofler
”Når man alligevel gik forbi, kunne man lige luge eller teste spinaten – og se om den manglede vand. Det var helt naturligt for nogle. Andre var nok mere til at være med til at spise afgrøderne. Der var forskellige kategorier af deltagelse. Det er altid muligt at være med.”
”Det tog os halvandet år, før folk for alvor opdagede, at det faktisk også var deres, og at de var velkomne til at være med til at plante og dyrke. Og så opstod der en form for fælles ejerskab,” tilføjer Lars Skydsgaard.
Gødning af kikærteskaller og tofu-rester
Der opstod en fælles forståelse af, at når låget stod åbent, var alle velkomne til at tage de grøntsager, de skulle bruge. Andre gange var det nødvendigt at sende en opfordring ud på Facebook. Men så reagerede folk også. Og nogle publicerede bagefter fotos af, hvordan grøntsagerne indgik i deres aftensmad.
”Nogle skulle lige lære, at man kun tager, hvad man skal bruge til sin aftensmad. Selvom man får smag for fennikel, behøver man ikke at tage hele planten. Man tager en saks og klipper og lader rødderne stå, så andre også kan få glæde af den. Grøntsagerne har det alligevel bedre i jorden end i køleskabet,” siger han.
Sådan kan du selv konstruere en polytunnel. Guiden er hentet fra scrapbogen “Sammen om en polytunnel”.
Undervejs er talrige nye erfaringer blevet skabt. For eksempel fandt en vietnamesisk beboer ud af, at skaller fra kikærter gøder fint og gør mulden let og luftig – lidt ligesom brændenælder.
Også restprodukter af tofu fungerede – blandet op med jord – perfekt som gødning.
Desuden skabte beboerne deres eget vandingsanlæg baseret på regnvand opsamlet i en tønde. De fandt ud af, at afskårne gennemsigtige genbrugsflasker stukket ned i jorden var oplagte at bruge. Her kunne de lokale børn følge med i, når planterne manglede vand, og lige få fyldt op.
I ”Sammen om en polytunnel” sætter Verdenshavernes Venner ord på den måske vigtigste effekt af den lokale dyrkning under låg:
”En polytunnels samlingskraft er netop, at alle kan være med på alle niveauer, uanset viden om dyrkning eller ej. Her kan alle være med og bidrage: det er netop det, som gør denne form for dyrkning så god i et stort boligområdet, og kan give inspiration til at få en nyttehave, der kan starte som en delehave for at lære mere om de forskellige dyrkningsmetoder.”
Citaterne undervejs er hentet fra scrapbogen “Sammen om en polytunnel”, der er udgivet af Verdenshavernes Venner i samarbejde med EU-projektet SiEUGreen.
